Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

CIFF 2007 - Dag 7

FilmPosted by Pede Sat, September 29, 2007 02:21:33

Rolig torsdag med engelske film på plakaten:

Irina Palm
Endnu en konkurencefilm, Marianne Faithfull spiller rollen som hjemmegående middelklasse bedstemor i en forstad til London, barnebarnet er næsten uhelbredeligt syg, så syg at man alene i Melbourne har kuren der måske kan gøre ham rask. Behandlingen er gratis, MEN rejsen, hoteller osv. skal betales af familien selv og når alle er uden job, de sidste værdier solgt for lang tid siden og banken ikke yder flere lån, så går bedstemor Maggie i aktion. Maggie bliver glædespige i Soho trods sin høje alder finder natklubejer Miki ud af at hendes bløde hænder kan gøre står nytte for kunderne i hans noget slidt etablisement. Det kommer der en varm og meget underholdende historie ud af for den pæne forstad skal ikke vide noget og alligevel, men se det selv, igen en lille perle men intet vidunder af en film. Svært finder jeg det at se Marianne Fatihfull passe så godt ind i bedstemor rollen, men sådan skal det vel være når tiden bare går og går og går.

Sleuth
Harry Pinter har gendigtigtet en gammel klasikker, Kenneth Branagh har instrueret, og præsenterede selv filmen på denne aften i Dagmar. Jude Law og Michael Caine spiller de to eneste tilstedeværende roller i dette psykologiske drama. Filmisk meget effektiv og fyldt med finesser, samtidig viser de to skuespillere at de kan karrakterskuespillets store kunst - uden at jeg ellers skal sammenligne Law og Caine der er meget forskellige men lige dygtige i deres udtryksform. Den korte udgave er at Jude Law som Milo Tindle har "hugget" den berømte kriminalforfatter Andrew Wykes, Caine, kone og kommer til Wykes hjem og beder om skilsmisse af denne kone, herfar bølger spillet som en tenniskamp frem og tilbage med overtag først til den ene og dernæst til den anden for til sidste at ende med...ja det må I selv se. God god film og virkelig toppræstation af de to skuespillere, karrakterskuespillere i den kaliber er sjældne i vores dage.

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post27

CIFF 2007 - Dag 6

FilmPosted by Pede Thu, September 27, 2007 00:26:04
Maratonen fortsætter, mætheden begynder at nærme sig, men der er fortsat flere spændende oplevelser inden festivalen får sin ende. Dagens tre film først os igen rundt i det vesteuropæiske.

Den Man Älskar
Danske Kim Fupz Aakeson har stået for manuskriptet og Åke Sandgren har instrueret dette psykologiske drama fra det svenske. Lena er fanget i en konflikt mellem den mand der elsker hende og forguder hende, Alf (spillet af Rolf Lassgård) og så den hun elsker Hannes, der har gennemtævet og terroriseret hende gemmen 10 år og har tilbragt et par år bag tremme for det sidste overfald på hende. Da Hannes løslades kommer Lenas følelser i frit fald og mod alle råd, mod hvad andre finder som sund fornuft, trækkes hun mod den hun elsker, den der samtidig volder hende mest skade og som aldrig vil kunne gøre hende tryg. Sofia Ledarp i rollen som Lena står for en af de bedste præstationer jeg har set på denne festival og mon ikke filmen, der er med i konkurencen på Filmfestivalen tager en pris eller to på søndag. Varmt anbefales kan den fordi den går bag de sædvanlige banaliteter om hustruvold og hvorfor en kvinde kan finde på at gå tilbage til et mennesker der har skadet sig så voldsomt. Kærligheden er bare så enorm at Lena ikke kan holde sig væk og skuespillet er så overbevisende at man sidder og kan mærke de stærke konflikter der er i alle trekantdramaets hovedpersoner.

London To Brighton
Amerikansk film kan godt gå hjem og lægge sig, engelsk drama og spænding så fås det ikke bedre. Den prostituerede London-tøs Kelly er på flugt fra sin alfons, der har en rasende gangster i hælene fordi Kelly på et job har slået en kunde ihjel der skulle skulle have haft sex med den 11-årige pige Joanne, som er stukket af hjemmefra. Kelly og Joanne flugter fra byen til Brighton, men opdages hurtigt og så er dramaet i gang. Brutalt og afstumpet i Paul Andrew Williams debutfilm.

Min Bedste Ven
Min mandlige favourit skuespiller fra det franske, Daniel Auteuil spillede hovedrollen i den lette afslutning på en ellers tung dag. Auteuil er den afstumpede og venneløse antikvitetshandler Francois, der på en måned skal finde vise sig med en sand ven. Som i alle andre forhold bruger Francois bare løs af andre mennesker og tror at alting kan købes. I taxachaufføren Bruno finder Francois uventet en ven, men de skal gå meget slemt igennem før de bliver "bedste venner", en kommedie i den allerbedste franske tradition, veloplagt med masser af underfundig humor, ironi og sarkasme.

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post26

CIFF 2007 - Dag 5

FilmPosted by Pede Wed, September 26, 2007 00:44:37

Kun to film idag, men atter rundt omkring i den europæiske filmverden.

Kings
Irsk film om den flok mænd der i 1970erne emigrede fra Irland til London for at finde arbejde og eksistensgrundlag. De mødes 3 årtier senere hvor den ene af de gamle venner er afgået ved døden og skal afskibes til hjemlandet. Filmen foregår på ægte gælisk så det er nødvendigt med engelske undertekster. Vennerne er ikke særlig gode venner og livet i London er præget af alkoholmisbrug og social deroute. Og bryder sig om hinanden gør de vel egentlig heller ikke, filmen foregår på deres gamle stamværtshus på aftenen for begravelsen og der er nogle gode dramaer og der førtælles med denne film endnu et kapitel i historien om de undertrykte irere, i hvis blod, sved og tårer London gennem tiderne er blevet bygget, men som aldrig nogensinde har fået den kredit deres arbejdsindsats gjorde sig fortjent til. Absolut seværdig, nogen har sammenlignet filmen med den amerikanske "Gensyn med Vennerne" men udover et dødsfald er der ingen sammenligning og Kings er mange gange bedre i sine konflikter og personbeskrivelser end nogen amerikansk film ;-)

Police
Endnu en tyrkisk film på årets program, det tyrkiske har virkelig rørt mig, billederne af denne afkrog af Europa er facinerende og meget meget spændende. Police er en actionfilm, hvor alt går galt for den aldrende kriminalbetjent Musa Rami, der er en enmandshær mod den tyrkiske mafia og kommer til at betale en giga høj pris herfor. Samtidig med at alle dør omkring ham taber han sit hjerte til den meget unge studerende Funda, der spilles af den helt utrolige smukke Özgü Namal, der virkelig er et kapital helt for sig selv. Var så heldig at dagens forestilling lige præcis blev introduceret af Özgü, en tøs med en enorm udstråling og et livende kropssprog der bare viser at hun kan lide det hun laver og er god til det. WOW siger jeg bare. God handling, en del aktion og en afslutning der måske ikke helt kunne forventes.

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post25
« PreviousNext »