Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

R.I.P. Robert & Lee

TankerPosted by Pede Mon, August 06, 2007 21:29:53

Det her liv er hvad der er givet os, derfor er det så pokkers vigtigt, at få gjort noget fornuftigt ud af det og få levet igennem, så det kan mærkes, at man har været her.

En del af benzinet til mit livs bål er som de fleste ved musik og derfor kan man blive lidt trist når tiden pludselig rinder ud for mennesker der har leveret gode musikalske oplevelser og minder, personer som man har været så heldige at veksle ord sammen med. Personer der har leveret bider til det soundtrack der altid følger mig rundt i livet.

Specielt trist er det selvfølgelig når man samtidig kan registrere at andre personer der gør værre ting for menneskeheden end at lave musik rask væk bliver 110 år gamle. Men når det gælder liver skal man ikke søge retfærdigheden for vi har den tid vi nu kan skrabe sammen på denne jord, hverken mere eller mindre. Så, som der står skrevet på jazzmusikkeren Thad Jones gravsten på Vestre Kirkegård : "Live Life This Day", et af de stærkeste eftermæler jeg har mødt på alle mine kirkegårdsvandringer rundt i denne verden.

Grunden til disse tanker er ikke et øjebliks dødsangst eller endnu værre livsangst, næ det er såmen bare at min og andres musik verden i denne sommer er blevet to meget markante personer mindre. Først begyndte juli med at guitaristen fra det norske band Madrugada, Rober Burås i en alder af bare 31 år forlod verden fra sin lejlighed i Oslo, en fantastisk guitarist og sangskriver der også slog sine egne folder i bluesprojektet My Midnight Creeps.

En noget ældre herre stillede så countrytræskoene i weekenden overthere i USA, nemlig den meget skæve og ekstremt specielle Lee Hazzelwood i en alder af 78 år. 78 eller 31 år begge sætter de sig spor i hovedet på os der lyttede og nød deres musikalske udfoldelser, hvis de er gået nogen steder hen er der godt nok kommet et par ekstra nuancer på den koncert der skal spilles i aften i de evig haller, men forhåbeligvis huskede du bare at leve dette ene liv - for andet har vi jo ikke sikkerhed for :-)

R.I.P. Robert og Lee......

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post18

Back in town

TankerPosted by Pede Mon, July 30, 2007 03:38:24

Batterierne (de psykiske) er atter blevet opladt af en lille sommerferie rundt i det europæiske, årets tur gik sammen med Betinna og Katarina til vores elskede Belgien, Antwerpen, Brügge og Brussels. En dejlig og speciel oplevelse, hvor det blev lysende klart for os at vi trives bedre i Antwerpen end i Brussels, ikke fordi Bxl er uden charme og mange kvaliteter, men den franske attitude er bare for tydelig til man sådan rigtig kommer til at holde af det. De rigtige steder findes og venligheden er stor hvis først disse steder og personer opdages. F.eks. var vores valg af hotel i Europas hovedstad rigtig godt, Hotel Belmont, to minutters gang fra Noord Station (eller Gare Du Nord, som det siges på Valonsk).

  • Comments(3)//www.kastholm.com/#post17

Forårstanker

TankerPosted by Peter Sun, May 20, 2007 03:11:43

Hele denne side skal ikke gå op i frustrationerne over at være fodboldfan. Der er meget mere til livet end det med bolden. Familien, venner, arbejde og ikke mindst koncerter fylder i kalenderen. Foråret har ikke været super fyldt med koncerter, men nogle aftner og nætter er da blevet brugt på det ædle formål, årets koncert var en britrock koncert af aller bedste snak, The Rakes i Lille Vega, hvor london-bandet med hurige numre med et dejligt drive og skøn energi fik rocket ved hele salen. Der udover har der på hver deres måder været meget vellykkede koncerter med:

Lisa Germano på Loppen
Cold War Kids, Akron/Family i Lille Vega
Jens Unmack, Arctic Monkeys i Store Vega
Kris Kristoffersen på Kulturbolaget i Malmø (WOW)

Og forude venter ihvertfald:

Pearl Jam, The Mission, Interpol, Jesse Malin, Art Brut, Lis Er Stille, Porcupine Tree, The Mary Onettes, Brian Wilson, The Alarm, Modest Mouse, Vesterbro & Roskilde Festival, Fish og sikkert en masse andet godt der endnu ikke er annonceret.

På andre fronter er der også en eller anden form for opbrud, den 5. maj gik jeg ind i mit sidste år af 30erne, 39 år, under 365 dage tilbage til jeg kan kalde mig 40. årig. Midlife crisis er der ikke noget af, men det er da mærkeligt som tiden går og pludselig er man blevet så gammel som ens egne forældre var dengang man pludselig syntes de var lidt for gamle, men hvad pokker, jeg triller fortsat ned af vejen for at lytte til unge drenge og piger der spiller indierock i Vega, jeg pakker fortsat tasken en gang om året for, at drage på landet og lytte til hvad Roskilde Festivalen har fundet fremtil mig i musikkens store supermarked. Men hvem ved ? Måske er dette mit sidste år som teenager, måske bliver jeg pludselig voksen når dette år er gået, hvem ved ??

Katarina, verdens klogeste og dejligste datter, gør os også ældre og det formodentlig uden at ville det, den lille bitte pige som jeg synes jeg lige fulgt på vej til første skoledag går til eksamen og inden sommerferien kommer er hun færdig med 9. klasse...time is running fast fast fast....

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post3
« Previous