Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

9400 - Nyt Liv - Nyt Hjem - Samme Pede

TankerPosted by Pede Wed, December 03, 2008 11:09:54

Alt er forandret og det er vist på tide, at sige det så klart og tydeligt at ingen kan være i tvivl – dette er et forsøg endelig at være fuldstændig hamrende hudløs ærlig på denne hjemmeside der snart har virket i et årti.

Mit liv er omvæltet, alt hvad jeg kendte og troede mit liv skulle bruges til er bragt i oprør, jorden er skælvet. Fastlåste forestillinger, grænsende til kynisme og alt for meget attitude, er bragt til ophør på kort tid. Forandring og nybrud er næring til den udvikling, som er så nødvendig for et menneske som mig. Tanken om, at det her liv, i de næste 50 år skulle fortsætte i samme rille har længe irriteret mig, uden at jeg kunne sætte en finger på hvad der var galt eller hvad jeg manglede i mit liv.

Lad mig komme til sagens kerne: ”Jeg har fundet hende!”, hende den eneste ene, I ved hende kvinden som jeg ønsker at dele resten af mit liv sammen med. Har aldrig været lykkeligere i hele mit liv, ramt af en ubeskrivelig, fantastisk følelse af at være elsket og elske i en grad jeg ikke troede, var muligt.

Ind imellem må jeg nive mig selv i armen for, at sikre mig, det ikke bare er en drøm, ind imellem må jeg konsultere dele af min hjerne for at finde modhager. MEN lige meget hvad så vokser kærligheden dag for dag, hver eneste dag elsker jeg lidt mere end jeg gjorde da jeg gik i seng dagen før, og hver eneste dag føler jeg mig elsket og så værdifuld, som sjældent oplevet.

Det at finde hende, der som bare ved at ”hej” når hun ringer op kan få det største smil frem på mine læber, hende der kan få mig til at føle så værdifuld, at jeg ind imellem kan tænker, ”Er det virkelig mig, Pede, hun mener?”, har været så overrumplende fantastisk en oplevelse. Vanvittige følelser er sluppet løs og der er for mig kun en vej, jeg MÅ bare tilbringe et liv sammen med ”kvinden i mit liv”.

Kvinden i mit liv, hedder Anette, bosat sammen med sin søn i Aalborg – eller altså sådan lige over broen i Nørresundby;-). Når følelserne er så store som de er, når de bare vokser og vokser som dagene går, så har jeg selvfølgelig lyst til, at være sammen med Anette hele tiden, ikke bare være en weekendkæreste, der ikke deltager i dagligdagen, i hverdagen, der jo kunne være så meget mere spændende.

Sammen med Anette og i Aalborg har jeg for første gang i hele mit liv fundet ro. Ro for alle de tanker der altid fylder mit hoved, ro for den rastløshed, der altid har plaget min krop og hjerne. Anette er ikke sådan lige, at flytte ind på Vesterbro, så jeg har allerede i tidligt i forholdet måtte tænke over hvordan jeg skulle kunne lette min røv og flytte den 420 kilometer væk fra det der i 21 år har været min base, København V.

MEN det har faktisk slet ikke været svært for mig at tage den store beslutning, at jeg til februar 2009 flytter til Aalborg, jeps den Aalborg, med postnummer langt over 1652, ja den der ligger i Jylland. Nogen gange ender man med at æde sine fordomme og det gør jeg også med glæde, selvom jeg kommer til at savne mange ting i København, så får jeg noget der er så unikt, at det opvejer alle savnene. Jeg har aldrig truffet en beslutning i hele mit liv der har føltes så rigtigt, aldrig nogensinde har min mavefornemmelse været bedre end i dette forhold.

Den her slags muligheder kommer ikke til at opstå mange gange på et liv, derfor har jeg smidt alle forbehold og reservationer, et mennesker der gør mig så glad vil jeg være sammen med hver eneste dag uanset hvor på jordkloden hun har bosat sig. Når alt virker rigtigt så jeg vil ikke lade storbyattitude og geografi stå i vejen for lykken, som i sangen så også i virkeligheden ”Kærligheden overvinder ALT”, og denne her kærligheden gør at jeg flytter min røv til Nordjylland, med sommerfugle i maven og et kæmpe smil på læberne.

Håber at se så mange af jer som muligt i fremtiden, jeg vil tit være i København og døren i Nørresundby vil altid være åben for jer, så må vi jo se hvad der sker i fremtiden med venskaber osv.

Nogle tager afstand, andre holder sig væk og langt de fleste af mine venner glædes over den lykke der stråler ud af mig i denne tid. Jeg mener ikke alle skal gøre som mig - vil aldrig pådutte andre den "rigtige løsning", og sårdan forventer jeg også selv at blive behandlet. At nedgøre min lykke og møde med med alle klicherne er mit liv for kort til, så spar mig hvis ikke I kan glædes over jeg er lykkelig. Jeg skal nok komme og besøge jer i København, men hvis rejsen kun går en vej, så var venskabet nok bare baseret på den øjeblikkelige virkelighed vi havde sammen i København no offence det er helt naturligt venner og veninder kommer og går i det her liv - og det vil sikkert ikke være muligt at holde forbindelsen til alle jeg forlader :-).

Det blev godt nok det længste indlæg nogensinde her, måske kunne det bare være sagt med Steffen Brandts ord – mit favoritcitat på tredje måned :

"Jeg er meget ambitiøs på mit livs vegne: Med alderen har jeg fået smag for skønhed, oprigtighed, sårbarhed og vanskelighed. Jeg gider ikke at nøjes."

  • Comments(4)//www.kastholm.com/#post36

Tid til forandring

TankerPosted by Pede Fri, October 31, 2008 00:34:09
Siden er ikke opdateret i mange måneder, den er i opbrud lige som resten af mit liv. Jeg vender tilbage når der er nyt at berette.

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post35

Årets første CDere

Musik skiverPosted by Pede Sun, February 10, 2008 00:59:04

Så fik jeg atter en ledig stund til at få gjort noget ved denne side. 2008 vel i gang, vi har været på vores årlige tur til Manchester og Llandudno i det nordlige Wales for at lytte til The Alarm, der kommer en billede serie fra den tur snarest. Samtdig er starten af året altid anledning for at få samlet op på nogle af de enkelt musik-indkøb der gik mig næsten forbi i foregående år eller årtier, så mens vi venter på nyt fra favoritter, i uprioriteret rækkefølge, som Nada Surf, Henrik Hall, debut fra Gutter Twins (husk koncert i Vega 14. april - Lannegan og Dulli WOW), The Kills, Guillemots, Håkan Hellström, R.E.M., Portishead, Tindersticks, My Morning Jacket og den spændende debut fra 180 graders Vivar, så fyldes der op i bagkatalogerne mens de første CDere gør deres ansomst med årstallet 2008 som udgivelsesår. I øvrigt er sådan en tur til det engelsk hård ved ens pengepung, for selvom jeg er meget observant og vågen i forhold til ny musik så kommer der altid noget skjult frem når jeg går løs i de engelske musikforretninger.

Luxembourg : Front
Rockmusik fra London der faktisk udkom allerede i oktober 2006, det er et band der følger de fleste af strømninger fra det engelske siden 1970erne, meget Bryan Ferry over forsangerens stemme, godt med Jarvis Cocker i det ironiske tekster og musikalsk indflydelse fra Cure og Blur. De er dygtige drenge og det er god energi og til tider meget fyldigt, storladent eller hvilket fortærsket udtryk der her kan anvendes. Dem gad jeg godt træffe en onsdag aften på Loppen :-)

Arthur & Yu : In Camera
Fra Seattle kommer debutten fra en moderne udgave af Lee og Nancy, navnene er egentlig Grant Olsen and Sonya Westcott, men det gør vist hverken fra eller til. Det er flot pop der helt lever op til produktionerne fra forbillederne og tilsætter twist af Neil Young når han er mest poetisk, ja duoen dedikere ligefrem sangen Come To View til aldrende Young. En lille sød pop-perle der har vanvittig smukke momenter, men måske nok kunne trænge til lidt mere kant i stil med den som såvel Lee mestrede og Neil fortsat mestre.

Wire : Live At The Roxy and CBGB
Fra gemmerne er nu udgivet de eneste tilgængelige soundboardoptagelser med Wire fra deres bedste og mest punkede periode. Det er live over to nætter i London og en aften i New York, hvor sangen af under to minutters varrighed er i højsædet og de to koncertsale er ladet med magisk energi. Det virker fortsat selvom det er en svunden og for mange forlængst glemt tid. Måske Wire burde opgive alle deres forsøg med blandingsmusik og bare være nogle gamle drenge der genopliver deres mest punk-rockende periode. Det stinker og virker i dag som dengang.


  • Comments(1)//www.kastholm.com/#post34
« PreviousNext »