Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

CIFF 2007 - Dag 5

FilmPosted by Pede Wed, September 26, 2007 00:44:37

Kun to film idag, men atter rundt omkring i den europæiske filmverden.

Kings
Irsk film om den flok mænd der i 1970erne emigrede fra Irland til London for at finde arbejde og eksistensgrundlag. De mødes 3 årtier senere hvor den ene af de gamle venner er afgået ved døden og skal afskibes til hjemlandet. Filmen foregår på ægte gælisk så det er nødvendigt med engelske undertekster. Vennerne er ikke særlig gode venner og livet i London er præget af alkoholmisbrug og social deroute. Og bryder sig om hinanden gør de vel egentlig heller ikke, filmen foregår på deres gamle stamværtshus på aftenen for begravelsen og der er nogle gode dramaer og der førtælles med denne film endnu et kapitel i historien om de undertrykte irere, i hvis blod, sved og tårer London gennem tiderne er blevet bygget, men som aldrig nogensinde har fået den kredit deres arbejdsindsats gjorde sig fortjent til. Absolut seværdig, nogen har sammenlignet filmen med den amerikanske "Gensyn med Vennerne" men udover et dødsfald er der ingen sammenligning og Kings er mange gange bedre i sine konflikter og personbeskrivelser end nogen amerikansk film ;-)

Police
Endnu en tyrkisk film på årets program, det tyrkiske har virkelig rørt mig, billederne af denne afkrog af Europa er facinerende og meget meget spændende. Police er en actionfilm, hvor alt går galt for den aldrende kriminalbetjent Musa Rami, der er en enmandshær mod den tyrkiske mafia og kommer til at betale en giga høj pris herfor. Samtidig med at alle dør omkring ham taber han sit hjerte til den meget unge studerende Funda, der spilles af den helt utrolige smukke Özgü Namal, der virkelig er et kapital helt for sig selv. Var så heldig at dagens forestilling lige præcis blev introduceret af Özgü, en tøs med en enorm udstråling og et livende kropssprog der bare viser at hun kan lide det hun laver og er god til det. WOW siger jeg bare. God handling, en del aktion og en afslutning der måske ikke helt kunne forventes.

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post25