Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

CIFF 2007 - Dag 6

FilmPosted by Pede Thu, September 27, 2007 00:26:04
Maratonen fortsætter, mætheden begynder at nærme sig, men der er fortsat flere spændende oplevelser inden festivalen får sin ende. Dagens tre film først os igen rundt i det vesteuropæiske.

Den Man Älskar
Danske Kim Fupz Aakeson har stået for manuskriptet og Åke Sandgren har instrueret dette psykologiske drama fra det svenske. Lena er fanget i en konflikt mellem den mand der elsker hende og forguder hende, Alf (spillet af Rolf Lassgård) og så den hun elsker Hannes, der har gennemtævet og terroriseret hende gemmen 10 år og har tilbragt et par år bag tremme for det sidste overfald på hende. Da Hannes løslades kommer Lenas følelser i frit fald og mod alle råd, mod hvad andre finder som sund fornuft, trækkes hun mod den hun elsker, den der samtidig volder hende mest skade og som aldrig vil kunne gøre hende tryg. Sofia Ledarp i rollen som Lena står for en af de bedste præstationer jeg har set på denne festival og mon ikke filmen, der er med i konkurencen på Filmfestivalen tager en pris eller to på søndag. Varmt anbefales kan den fordi den går bag de sædvanlige banaliteter om hustruvold og hvorfor en kvinde kan finde på at gå tilbage til et mennesker der har skadet sig så voldsomt. Kærligheden er bare så enorm at Lena ikke kan holde sig væk og skuespillet er så overbevisende at man sidder og kan mærke de stærke konflikter der er i alle trekantdramaets hovedpersoner.

London To Brighton
Amerikansk film kan godt gå hjem og lægge sig, engelsk drama og spænding så fås det ikke bedre. Den prostituerede London-tøs Kelly er på flugt fra sin alfons, der har en rasende gangster i hælene fordi Kelly på et job har slået en kunde ihjel der skulle skulle have haft sex med den 11-årige pige Joanne, som er stukket af hjemmefra. Kelly og Joanne flugter fra byen til Brighton, men opdages hurtigt og så er dramaet i gang. Brutalt og afstumpet i Paul Andrew Williams debutfilm.

Min Bedste Ven
Min mandlige favourit skuespiller fra det franske, Daniel Auteuil spillede hovedrollen i den lette afslutning på en ellers tung dag. Auteuil er den afstumpede og venneløse antikvitetshandler Francois, der på en måned skal finde vise sig med en sand ven. Som i alle andre forhold bruger Francois bare løs af andre mennesker og tror at alting kan købes. I taxachaufføren Bruno finder Francois uventet en ven, men de skal gå meget slemt igennem før de bliver "bedste venner", en kommedie i den allerbedste franske tradition, veloplagt med masser af underfundig humor, ironi og sarkasme.

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post26