Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Forårstanker

TankerPosted by Peter Sun, May 20, 2007 03:11:43

Hele denne side skal ikke gå op i frustrationerne over at være fodboldfan. Der er meget mere til livet end det med bolden. Familien, venner, arbejde og ikke mindst koncerter fylder i kalenderen. Foråret har ikke været super fyldt med koncerter, men nogle aftner og nætter er da blevet brugt på det ædle formål, årets koncert var en britrock koncert af aller bedste snak, The Rakes i Lille Vega, hvor london-bandet med hurige numre med et dejligt drive og skøn energi fik rocket ved hele salen. Der udover har der på hver deres måder været meget vellykkede koncerter med:

Lisa Germano på Loppen
Cold War Kids, Akron/Family i Lille Vega
Jens Unmack, Arctic Monkeys i Store Vega
Kris Kristoffersen på Kulturbolaget i Malmø (WOW)

Og forude venter ihvertfald:

Pearl Jam, The Mission, Interpol, Jesse Malin, Art Brut, Lis Er Stille, Porcupine Tree, The Mary Onettes, Brian Wilson, The Alarm, Modest Mouse, Vesterbro & Roskilde Festival, Fish og sikkert en masse andet godt der endnu ikke er annonceret.

På andre fronter er der også en eller anden form for opbrud, den 5. maj gik jeg ind i mit sidste år af 30erne, 39 år, under 365 dage tilbage til jeg kan kalde mig 40. årig. Midlife crisis er der ikke noget af, men det er da mærkeligt som tiden går og pludselig er man blevet så gammel som ens egne forældre var dengang man pludselig syntes de var lidt for gamle, men hvad pokker, jeg triller fortsat ned af vejen for at lytte til unge drenge og piger der spiller indierock i Vega, jeg pakker fortsat tasken en gang om året for, at drage på landet og lytte til hvad Roskilde Festivalen har fundet fremtil mig i musikkens store supermarked. Men hvem ved ? Måske er dette mit sidste år som teenager, måske bliver jeg pludselig voksen når dette år er gået, hvem ved ??

Katarina, verdens klogeste og dejligste datter, gør os også ældre og det formodentlig uden at ville det, den lille bitte pige som jeg synes jeg lige fulgt på vej til første skoledag går til eksamen og inden sommerferien kommer er hun færdig med 9. klasse...time is running fast fast fast....

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post3