Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

TOP of 2007

Musik skiverPosted by Pede Tue, December 18, 2007 23:37:44

Så er aktiviteten i 2007 på anlægget og ipoden i det kastholmske hjem opgjort og som vanen tro kan den officielle Top of The Year i følge Kastholm præsteteres til inspiration og nydelse for alle, her er de skiver der var i heavyrotation Vesterbro, Pede-Toppen 2007:

Weeping Willows ; Fear and Love
Svensk storsladent pop, der fortsat følger i fodsporene på klasikkere som Walker Brothers. Efter et par fejlskud er WWs atter oppe på de omdrejningshøjder min personlige favorit CD med bandet, nemlig Endless Night fra 1999. Ikke helt så stilrent, men atter på vej. Melankoli og højt til himlen, det bliver meget smukt i flere sange. Endnu et album om alle de glæder og problemer der opstår ud af samlivet mellem mænd og kvinder med Magnus Carlson i front og som sangskriveren der når ud i alle parforholdets kringelkroge.

Wilco : Sky Blue Sky
Det er ikke A Ghost Is Born, og hvordan skulle det være muligt at overgå årtiets so far bedste album fra 2004? Det er ikke så skævt som de to foregående skiver og Jim O'Rourke er da også blevet fjerne fra producerpulten. Og egentlig fint nok for med dette album virker det som om Wilco er tilbage hvor festen begyndte med deres helt specielle guitarbasseret Americana.

Two Gallants : Two Gallants
Formodentlig den CD jeg er gladest for fra 2007, de to friske San Fransico-drenge fortsætter på deres andet udspil rejsen rundt i roots-verdenen godt mikset sammen med indierockens melankoli og sans for de små hverdags begivenheder i kampen om had og kærlighed. Specielt holder jeg meget meget af "Dispite What You Been Told (I Once Had A Heart)". De gav en af årets bedste koncerter i Lille Vega, utroligt hvad to mand med guitar og tromme kan få serveret af store følelser.

Sällskapet : Sällskapet
SÅ kom soundtracket til det postmoderne samfund. Thåström og hans legekammerater, Niklas Hellberg og Pelle Osslerl, har over en årrække indspillet nogle meget rørende melodier, meget bare med simpel instrumentering og masser af maskinlyd, så det i passager nærmest minder om Einstürzende Neubauten når disse er allerbedst. Turen går rundt i det nordlige Europa, Stk. Pauli, Berlin og Amsterdam. Dette er lyden af det nye Europa ved nattetide i de mest dekadente og forladte hjørner. Hårrejsende, gåsehudsfremkaldende.

Spear of Destiny : Imperial Prototype
Kirk Brandon er tilbage med nyt album, selvudgivet som det forrige og endnu en gang en runde med voksent rock med vedkommende tekster og bemærkninger til såvel verdens tilstand som de sædvanlige kampe kønnene imellem. Jeg fatter fortsat ikke hvad årsagen er til at ingen kan hører at Kirk er bedre end han nogensinde var, da han hittede i 80erne. Der er gang i guitaren og trods stemmen er bliver mere og mere hærget som årerne går, så finder den et meget smukt og modent leje. Sange som "Berlin, Berlin", "Treasury", "Santa Clause" er niveauer over hvad der kommer ud af højtalerne fra de danske radiostationer.

Ryan Adams Easy Tiger
I mine ører er dette det foreløbigt bedste album i Adams meget omfattende række af udgivelser, det er rock n roll der møder americana, Adams kombinere det bedste fra country og rockens verden og laver sin egen blanding af følsom begavet storby blå musik for melankolikere.

Radiohead : In Rainbows
Bandet fortsætter med at sætte nye standarder og denne gang i krig med den syge pladebrance, bare flere af de andre store bands gad gøre det samme, så ville vi være af med pladeselskaberne som vi kender dem idag inden udgangen af 2008. Udover at revolutionere pladebranchen så er In Rainbows også et musikalsk højdepunkt for Radiohead hvor de spænder over alle de tangenter de kan spille på, samtidig med at det er blevet lidt mere elektronisk og til tider dansabelt samtidig med der også er plads til dystre klasiske Radiohead-perler.

Porcupine Tree : In Fear of A Blank Planet
Steve Wilson fortsætter sin guitarbasserede prog-rock, temaer er børn på lykkepiller i storbyens forstæder, at ikke-passe ind i denne klode og det gøres med lange numre spækket med flader af guitarer, smukke anden stemmer og Richard Barberis mange lyde fra hans synth og keyboard. Det er utroligt tight og flot arrangeret når Wilson er kapelmesteren, nærmest hele symfonier, ikke et nummer vare under fem minutter så det er helt åbenlyst denne CD ikke havde Voice-TV som sin målgruppe :-)

The Noisettes : Whats The Time Mr. Wolf
Dansevenlig rock i femte gear fra start til slut, enkelte lettere hysteriske peridoer men alt i alt et godt album, hvor foden ikke bliver fjernet fra speederen.

Nine Inch Nails : Year Zero
Trent Reznor har gjort en koncept-plade, klokken er 1 minut i dommedag og NiN har lavet soundtracket til enden på det hele.

The National : Boxer
Modest Mouse : We Were dead before the ship even sank
Mark Olson : Salvation Blues
Liars : Liars
Kristin Hersh : Learn To Sing Like A Star
Joe Henry : Civilians
Interpool : Our Love to Admire
Editors : An End Has A Start
Death By Kite : Death By Kite
The Cribs : Men´s Needs Womans needs, Whatever
Cold War Kids : Robbers & Cowards
Blackfield : Blackfield II
Bright Eyes : Cassadaga
Jesse Malin : Glitter in the Gutter
Black Francis : Bluefinger
Artic Monkeys : Favourite Worse Nightmare

  • Comments(0)//www.kastholm.com/#post33