Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Musik, Fodbold, Byerne & Livet

Årets første CDere

Musik skiverPosted by Pede Sun, February 10, 2008 00:59:04

Så fik jeg atter en ledig stund til at få gjort noget ved denne side. 2008 vel i gang, vi har været på vores årlige tur til Manchester og Llandudno i det nordlige Wales for at lytte til The Alarm, der kommer en billede serie fra den tur snarest. Samtdig er starten af året altid anledning for at få samlet op på nogle af de enkelt musik-indkøb der gik mig næsten forbi i foregående år eller årtier, så mens vi venter på nyt fra favoritter, i uprioriteret rækkefølge, som Nada Surf, Henrik Hall, debut fra Gutter Twins (husk koncert i Vega 14. april - Lannegan og Dulli WOW), The Kills, Guillemots, Håkan Hellström, R.E.M., Portishead, Tindersticks, My Morning Jacket og den spændende debut fra 180 graders Vivar, så fyldes der op i bagkatalogerne mens de første CDere gør deres ansomst med årstallet 2008 som udgivelsesår. I øvrigt er sådan en tur til det engelsk hård ved ens pengepung, for selvom jeg er meget observant og vågen i forhold til ny musik så kommer der altid noget skjult frem når jeg går løs i de engelske musikforretninger.

Luxembourg : Front
Rockmusik fra London der faktisk udkom allerede i oktober 2006, det er et band der følger de fleste af strømninger fra det engelske siden 1970erne, meget Bryan Ferry over forsangerens stemme, godt med Jarvis Cocker i det ironiske tekster og musikalsk indflydelse fra Cure og Blur. De er dygtige drenge og det er god energi og til tider meget fyldigt, storladent eller hvilket fortærsket udtryk der her kan anvendes. Dem gad jeg godt træffe en onsdag aften på Loppen :-)

Arthur & Yu : In Camera
Fra Seattle kommer debutten fra en moderne udgave af Lee og Nancy, navnene er egentlig Grant Olsen and Sonya Westcott, men det gør vist hverken fra eller til. Det er flot pop der helt lever op til produktionerne fra forbillederne og tilsætter twist af Neil Young når han er mest poetisk, ja duoen dedikere ligefrem sangen Come To View til aldrende Young. En lille sød pop-perle der har vanvittig smukke momenter, men måske nok kunne trænge til lidt mere kant i stil med den som såvel Lee mestrede og Neil fortsat mestre.

Wire : Live At The Roxy and CBGB
Fra gemmerne er nu udgivet de eneste tilgængelige soundboardoptagelser med Wire fra deres bedste og mest punkede periode. Det er live over to nætter i London og en aften i New York, hvor sangen af under to minutters varrighed er i højsædet og de to koncertsale er ladet med magisk energi. Det virker fortsat selvom det er en svunden og for mange forlængst glemt tid. Måske Wire burde opgive alle deres forsøg med blandingsmusik og bare være nogle gamle drenge der genopliver deres mest punk-rockende periode. Det stinker og virker i dag som dengang.


  • Comments(1)//www.kastholm.com/#post34